Flat Bob præsenterer ‘Soupe de Loop’ i Sønderborg Jazzclub

15. oktober 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Efter musikstudier i ind- og udland vender lokal trommeslager hjem til det sønderjyske med nyt album og det er Chris Falkenberg fra Flat Bop, som er lyden af trommer, et hammondorgel og en saxofon, der forenes i genrerne blues, funk, jazz og soul.

Det kan du opleve, hvis du sikrer dig en billet til trioens koncert i Sønderborg Jazzclub den 27. oktober og den spilles i Sønderborghus fra klokken 15.

Hammondorganist Gunnar Ringøen, saxofonist Christoffer Find og trommeslager Chris Falkenberg, der i øvrigt er et lokalt ansigt i det sønderjyske, er gået sammen i dette klassiske trioformat, hvor et nummer aldrig bliver spillet på samme måde, og det er i denne leg med musikken, at bandets helt særlige lyd opstår. Deres humør, små drillerier på scenen og glæde for musik er smittende, og det skaber en god kontakt mellem publikum og musikerne, sakriver orkestret i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trioen spiller hovedsageligt musik fra deres sprit nye album ‘Soup De Loop’.

Om udgivelsen siger Chris Falkenberg:

”Soupe de Loop er navnet på Flat Bops første udgivelse. Albummets titelnummer hed oprindeligt ‘Soupe des Poulets’, der på fransk betyder kyllingesuppe. Det fungerede bare aldrig helt at sige den rigtige tite, og det endte altid med alt muligt andet. Derfor valgte vi til sidst at ændre det til Soupe de Loop.”

”Det er i virkeligheden ren volapyk, men for os lyder det som noget, der virker rart og godt. Som varm orgelsuppe på en kold efterårsdag”, supplerer Gunnar Ringøen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flat Bop har eksisteret siden 2016 og har i de seneste par år turneret rundt i Danmark og Norge, hvor de har spillet i jazzklubber, på spillesteder og forskellige festivaller.

I koncerten medvirker trombonist Stefan Ringive, som også er med på den nye udgivelse.

Din billet KØBER du HER