Fleggard mærker intet til fjernelsen af sodavandsafgift

Arkivfoto
Arkivfoto
12. marts 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fjernelsen af afgiften på sodavand ser ikke ud til at have den ønskede effekt. Selv om der bliver købt mere sodavand i Danmark, henter danskerne fortsat uanede mængder syd for den dansk-tyske grænse.

For den administrerende direktør hos Fleggaard Detail, Mike Simonsen, har fjernelsen af afgiften på sodavand i Danmark ikke påvirket salget hos grænsesupermarkedskæden syd for grænsen.

– Vi ser ingen effekt og forventer heller ikke en effekt på længere sigt, siger Mike Simonsen til Flensborg Avis.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var ellers det, de danske politikere havde håbet på, da de besluttede først at sænke afgiften på sodavand med 50 procent 1. juli 2013 og helt fjerne den ved årsskiftet.

Samtidig med, at danskerne åbenbart køber lige så mange sodavand i Tyskland som før afgiftssænkningen, så bliver der solgt mere sodavand i de sønderjyske supermarkeder.

Hos brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd håber man, at der kommer en pantløsning, men her og nu glæder vicedirektøren sig over, at afgiftsfjernelsen på sodavand trods alt har haft en effekt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politikernes påstand, inden fjernelsen af afgiften var, at det ville give flere danske arbejdspladser, men der har ikke været den store jagt på ekstra hænder på jobnet.dk