Flemming Jensen: Næste udgave af Brecklings Bogcafé skal nok blive morsom

14. januar 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På Brecklings Bogcafé den 10 marts på Hotel Sønderborg Strand er det Leif Maibom, der skal stille spørgsmål til Flemming Jensen.

“Jeg synes, det kan blive spændende at se Leif Maibom i en rolle, hvor han skal spørge Flemming Jensen om alle de tanker, der ligger i og bag bogen Vorherre er en Rutebil”, siger Allan Breckling til SønderborgNYT. Han fortæller videre, der er rigtigt mange, der har spurgt ham, om han ikke kan få Flemming Jensen til Sønderborg igen.

‘Vorherre er en Rutebil’ er en meget humoristisk bog, som har flere lag i sig. Blandt andet stiller Frelsens Hær op til Melodi Grandprix og et parti, der tager tilløb til et Folketingsvalg, løber ind i seriøse problemer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er en politisk bog, hvor jeg bruger humoren som transportmiddel”, siger Flemming Jensen, som de fleste af os især husker fra hans år i Sønderborg Sommer Revy. Og netop hans år på scenen i Sønderborg Teater har fået Allan Breckling til at vælge Leif Maibom som den, der skal sidde sammen med Flemming Jensen og spørge ind til bogen.

Nu kan en og anden så tro, at det kommer til at handle om revy. Det er jo ligesom det, de to herrer har tilfælles.

“Leif Maibom ved enormt meget og kan meget mere end at fyre vittigheder af, så jeg glæder mig til at sidde sammen med ham. Selvom vi ikke skal snakke revy, så tør jeg alligevel godt love, at det bliver morsomt”, siger Flemming Jensen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politisk teater

I denne tid er Flemming Jensen på Gran Canaria, hvor han er i gang med at skrive på en ny forestilling.

“Jeg arbejder ikke med revy, men med politisk teater og ofte sammen med mennesker fra stand up-scenen. Det er svært at arbejde med politik i revyer, fordi formen gør, at man kommer til sløre budskabet, så det mest bliver til markeringer”, siger Flemming Jensen.

På Brecklings Bogcafé er det eneste, der ligger fast, at det er Leif Maibom, der stiller spørgsmål og Flemming Jensen, der svarer – alt andet er op til de to hovedpersoner. Omdrejningspunktet er Flemming Jensens bog, så der er rigeligt at tage fat på: Kærlighed, socialt arbejde, grand prix, underholdning, mord, magt, politik og meget, meget mere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flot af Allan Breckling

“Jeg kommer til Sønderborg i marts, fordi Allan Breckling har spurgt og jeg gør det meget gerne og det er der to grunde til: For det første, så synes jeg, det er dejligt at komme til Sønderborg. For det andet, så synes jeg, det er fantastisk, hvad Allan Breckling har fået ud af sin bogcafé. Det er ikke let at arbejde med kultur, men Allan Breckling kan det”, siger Flemming Jensen.

Sådan kommer du med

Hvis du vil nyde en lækker anretning inden bogcafeen søndag den 10 marts, så skal du komme klokken 14 – og springer du maden over, så skal du være fremme klokken 15.

Artiklen fortsætter under annoncen

Prisen for at deltage er 229 kroner med anretning og 150 kroner uden.

Du kan bestille plads ved at sende en mail til [email protected] eller ringe på 5240 6616.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...