Flere butikker er med på Zerobutiks energirigtige bølge

Arkivfoto
Arkivfoto
12. december 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Flere lokale butikker fik en herlig start på en ny uge. De kunne nemlig begynde mandagen med at få udleveret et diplom, som er et synligt bevis på, at hos dem tænkes og handles der energi- og klimarigtigt.

Man kan blive ZERObutik, hvis man sætter fokus på energiforbruget og gennemfører udskiftninger og renoveringer til fordel for klimaet, og kan dokumentere en reduktion i energiforbruget på mindst 10 procent.

“Vi er nået rigtigt langt i planen om at blive CO2-neutrale og det er dejligt, at I nu også gør jeres til at der skrues ned for energiforbuget”, siger borgmester Erik Lauritzen, inden han skal dele diplomer ud til Home i Broager, Harald Nyborg, Fysio Sønderborg, Løve Apoteketet og Matas i Perlegade, SuperBrugsen i Høruphav og Solo.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alsgade Pizza og Wohlenberg er også på den energirigtige liste, men de deltog ikke ved diplomoverrækkelse i Solo i Perlegade.

“Det er gået rimeligt godt med at få reduceret en del af energiforbruget og det er ingen hemmelighed, at det er den sidste halvdel, der bliver udfordrende. Meget er afhængigt af lovgivning og andet, som vi ikke selv styrer”, siger Erik Lauritzen. Han fortæller videre, at han er glad for, at der nu er flere butikker, der kan skilte med, at de er Zerobutikker.

Artiklen fortsætter under annoncen

“På den måde er der flere butikker, der får øjnene op for, at de på én gang kan gavne klimaet og sætte el- og varmeregningen ned”, siger borgmesteren.

Der er flere slags Zerobutik-diplomer og de afspejler, hvor meget man har reduceret energiforbruget. Det kan du læse mere om Zerobutik HER

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...