Flere end 80 børn på græs i Augustenborg

5. august 2021 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

I dene uge er der fodboldskole i Midtals Idrætsforening i Augustenborg, som arrangerer fodbold-ugen sammen med DGI og 84 børn er med til at have det sjovt og lære en hel masse nye tricks med fodbolde.

Blandt dem er otte-årige Athena, som snart skal i gang med skoleopgaver  på Fynshav Børneunivers.

“Jeg spiller fodbold i Lysabild, fordi jeg synes, fodbold er en sjov sport”, siger Athena til SønderborgNYT. Hun fortæller, at hun har lært en masse nyt.

Ingrid på bare fem år er fra Augustenborg, hvor hun går i børnehave.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er med til fodboldskole for at spille fodbold og så får jeg noget slik ind imellem”, siger hun. På et tidspunkt gav en af instruktørerne slikkepinde til de børn, som kunne score mål, når han var målmand.

Benjamin på ni år går både i skole og til fodbold i Lysabild.

“Jeg er i fodboldskole, fordi min mor har meldt mig til. Jeg måtte ikke være alene hjemme og passe hund”, siger Benjamin. heldigvis synes han, det er supersjovt at være med i fodboldskolen.

Patrick fra Augustenborg er ni år og han går i skole i Augustenborg og det er også i Augustenborg, han spiller fodbold i hverdagene.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er første gang jeg er med til fodboldskole og det er ret sjovt. Jeg kan nemlig godt li’ at prøve noget nyt”, siger Patrick.

Den ni-årige Augustenborg-dreng, Sylvester, spiller også fodbold i Augustenborg til hverdag.

“Jeg er i fodboldskole, fordi jeg gerne vil. Jeg synes, det er godt at være med, fordi fodbold er en sjov sport. Vi øver rigtig mange ting og så får jeg også nye venner”, siger han.

Du kan SE BILLEDER HER .

Artiklen fortsætter under annoncen