Flere flyver fra Sønderborg Lufthavn

9. januar 2018 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Som den eneste af de seks danske provinslufthavne med ruter til København, så har Sønderborg Lufthavn fremgang i indenrigstrafikken i 2017. Således steg antallet af indenrigsrejsende mellem Sønderborg og København med fem procent i forhold til 2016. Det oplyser Sønderborg Lufthavn i en pressemeddelelse.

Som den eneste provinslufthavn havde Sønderborg i 2017 fremgang i antallet af indenrigspassagerer og får i 2018 fordoblet antallet af indenrigsruter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig oplevede den kommunalt ejede lufthavn en fremgang i antallet af charterrejsende, primært fordi Alsie Express gennemførte 26 flyvninger med omkring 1.300 chartergæster til Toscana og Sardinien på vegne af Gislev Rejser. Tilsammen betyder det, at Sønderborg Lufthavn i 2017 kan notere en vækst på 8,1 procent i forhold til året før og havde i alt 63.166 passagerer.

I 2018 får Sønderborg for første gang nogensinde direkte flyforbindelse til Bornholm, når Alsie Express flyver hver mandag og fredag fra den 2. juli til den 10. august, og det svarer til i alt 12 afgange i hver retning og en samlet kapacitet på op til 1.536 flysæder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Desuden er der udsigt til flere charterflyvninger, da Alsie Express øger antallet af flyvninger for Gislev Rejser til omkring 46 når Napoli tilføjes som destination. I alt er der planlagt 54 charterflyvninger mod en i 2016 og 29 i 2017.

Udsigten til den nye Bornholm-rute og flere charterflyvninger giver optimisme på lufthavnschefens kontor.

”Vores forventninger til 2018 er fortsat positiv vækst med de øget planlagte aktiviteter både på charter og med opstarten af Bornholm, og der arbejdes på at kunne tilbydes endnu flere destinationer”, forklarer lufthavnschef Christian Berg fra Sønderborg Lufthavn.

28. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Altid Vikar i Huholt fik brug for mere plads

28. marts 2024 Erhverv

Gennem et par år har Kasper Sauer siddet i Huholt og sendt vikarer ud til det pædagogiske, sundhed- og psykiatrifaglige område. Han og familien var flyttet fra Nordsjælland og hjem til det sønderjyske og som salgsdirektør i Altid Vikar skal Kasper Sauer lave nye samarbejdsaftaler og rekruttere vikarer til hele Syddanmark. “Det er gået rigtigt […]

Læs mere...