Flere Folketingspartier vil gerne diskutere Als-Fynforbindelsen

20. oktober 2020 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag eftermiddag havde jeg et møde med borgmestrene fra Sønderborg og Faaborg-Midtfyn kommuner og vi fik en god samtale om Als-Fynforbindelsen, siger transportminister Benny Engelrecht.

“Først kan jeg lige sige, at der er flere partier på Christiansborg, der gerne vil diskutere Als-Fynforbindelsen, når vi skal stykke den kommende infrastrukturplan sammen. Om det også betyder, at de støtter forbindelsen hele vejen, så den kommer med i planen, må tiden vise”, siger Benny Engelbrecht til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

På eftermiddagsmødet fik Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Stavnsager, givet udtryk for, at der i stedet for at plante en motorvej i Svanninge Bakker, bliver set på eksisterende veje.

“Og det er jo en god idé, at vi også gør det i forbindelse med en eventuel forundersøgelse”, siger ministeren, som synes, at det gav rigtig god mening, at Erik Lauritzen havde inviteret sin fynske kollega med til mødet.

Benny Engelbrecht fortæller også, at han sætter pris på at blive opdateret om det lokale arbejde for en Als-Fynforbindelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der sker jo hele tiden noget”, siger han.

“Men hvor mange procent chance der er for, at forundersøgelsen bliver en del af infrastrukturplanen, vil jeg ikke gætte på”, siger Benny Engelbrecht.

 

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...