Flere i arbejde betyder Jobcenter kan spare knap ni millioner kroner

8. oktober 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

Det går ret godt for erhvervslivet i Sønderborg Kommune og derfor skal der bruges mange hænder på arbejdspladserne. Det afspejler sig i, at færre og færre er uden job. I procent er ledigheden faldet fra 4,3 procent til 2,6 procent i perioden fra januar til juli. En udvikling som forventes at fortsætte resten af året, skriver Sønderborg Kommune.

Det betyder, at budgettet for arbejdsmarkedsområdet kan reduceres med 8,8 millioner kroner

”Vi har lige nu har en meget lav arbejdsløshed i Sønderborg Kommune og den skyldes også ’Sønderborg i Arbejde’, hvor kommunen i tæt samarbejde med virksomheder, faglige organisationer og uddannelser har gjort en ekstraordinær indsats for at afbøde virkningerne af Corona-pandemien. Og det virker så godt, at ‘Sønderborg i Arbejde’ også fortsætter det kommende år”, siger Jan Prokopek Jensen, formand for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er højkonjunktur, og det betyder, at efterspørgslen efter arbejdskraft er stor. Det er til gavn for alle grupper af ledige, og især positivt for de personer, der får job og bliver en del af arbejdsstyrken. Det betyder samtidig færre borgere på overførselsindkomst, og det er positivt for kommunens økonomi”, siger næstformand Niels Ole Bennedsen.

Antallet af borgere på offentlig forsørgelse falder på landsplan – og det er over en bred kam, at der skal bruges færre udgifter til ledige i Sønderborg Kommune. Det gælder blandt andet for dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp samt seniorpension. Derimod er der flere udgifter på sygedagpenge, fordi antallet af personer på sygedagpenge stiger som en konsekvens af de midlertidige sygedagpengeregler under Corona-pandemien.

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...