Flere i socialpsykiatrien lærer at klare sig selv

14. september 2016 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I 2013 lød startskuddet til en større udviklings- og forandringsproces i socialpsykiatrien i Sønderborg Kommune. Målet var at hjælpe flere borgere til at blive selvhjulpne – via et stærkt fokus på rehabilitering, recovery, sundhedsfremme, forebyggelse og sammenhængende borgerforløb.

”Det er lykkedes at højne medarbejdernes kompetencer og faglighed. Og det er lykkedes at ændre på organisationens struktur og indsatser – alt sammen til glæde for borgerne i socialpsykiatrien. Det kan vi i socialudvalget kun være godt tilfredse med”, siger udvalgets formand, Niels Ole Bennedsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Nu er der mere fokus på at støtte borgerne i at udvikle sig og opnå et mere selvstændigt og meningsfyldt liv med udgangspunkt i de ønsker og håb, de selv har til fremtiden. Den socialfaglige indsats er mere målrettet og der arbejdes ud fra, at det kun er for en periode, borgeren skal støttes”, siger psykiatri- og handicapchef Helle Schultz.

Den socialpædagogiske indsats hjælper borgerne med bl.a. af få struktur i hverdagen, komme ud blandt andre mennesker, håndtere deres økonomi og gennemføre en samtale i Jobcentret. Støtten gives både i grupper og individuelt, den er meget praktisk orienteret, og der arbejdes frem mod små, realistiske mål hele tiden.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...