Flere påsatte brande i Ringriderfestens Børneland i nat – politiet efterlyser vidner

14. juli 2019 112 Skrevet af: Michael Kjær

Den første opringning til 112 kom klokken 01:12, fordi der var brand i tre mini-halmballer som er placeret rundt omkring i Børnelands område.

”Branden i mini-halmballerne blev hurtigt slukket af brandvæsenet og der skete ikke større materielle skader, men alle brandene var påsat og det ser vi meget alvorligt på”, fortæller vagtchef Ivan Gohr Jensen fra Syd-og Sønderjyllands Politi til SønderborgNYT.

Senere på natten måtte politi og brændvæsen afsted igen. Denne gang til nogle beboelsesvogne, hvor tivolipersonalet holder til.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Her var der sat ild til noget pap, men heldigvis udviklede branden sig ikke og der er kun få materiale skader”, siger vagtchefen til SønderborgNYT.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser eventuelle vidner og opfordrer alle, der var på Ringriderpladsen natten til søndag om at kontakte politiet på 114, hvis de har set noget mistænkeligt.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...