Flere socialrådgivere til folk på sygedagpenge

Arkivfoto

Arkivfoto

13. marts 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Flere og flere kommer i arbejde og det er rigtigt godt for virksomheder, for dem der får job og for samfundsøkonomien.

“Men det er også sådan, at når flere kommer i job, så stiger antallet af sygemeldinger”, siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget Jan Prokopek. Og lige nu sidder hver sagsbehandler i sygedagpengeafsnittet i Jobcenter med hver 60 sager.

“Og det er alt for mange, så det har vi taget fat i på det seneste møde i udvalget, hvor der er enighed om at ansætte fem sagsbehandlere til sygedagpengeafsnittet og en halvtids fastholdelsesmedarbejder”, siger Jan Prokopek til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

70 millioner tilbage i kommunekassen

Gennem de seneste år har Arbejdsmarkedsudvalget haft fokus på at få ledige i job eller uddannelse.

“Og så er der selvfølgelig også kontanthjælpsmodtagere, der er kommet på førtidspension”, siger Jan Prokopek.

Lige nu ser det ud til, at Jobcenter kan lægge tæt på 70 millioner kroner tilbage i kommunekassen.

“Det kan gøres, fordi flere er gået fra kontanthjælp til arbejde eller uddannelse og SU”, siger Jan Prokopek og fortæller højt og tydeligt, at der ikke er skruet ned for servicen til ledige og sygemeldte.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Tværtimod har vi opgraderet og det gør vi nu igen på sygedagpengeområdet”, siger han.

 

 

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...