Flere udviklingshæmmede skal i job med løntilskud

10. december 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Borgere, der har svært ved at få fodfæste på det ordinære arbejdsmarked, skal kunne indgå i arbejdsfællesskaber, for eksempel på cafeteriet i Humlehøj-Hallerne og i samarbejde med Bilka og andre private virksomheder.

Det skal give disse borgere bedre mulighed for øget selvstændighed og og adgang til at blive en del af det omgivende samfund.

Der er også behov for, at ældre udviklingshæmmede får bedre aktivitets- og samværstilbud.

Endelig skal de sværest udviklingshæmmede have mulighed for at deltage i individuelt tilrettelagte tilbud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er nogle af de elementer, der er i det forslag til omlægninger og ny organisering på handicapområdet, som en arbejdsgruppe har lavet.

Det er allerede besluttet, at SAABU Søndervang lukker i 2020 og beboerne flytter i nye og mere tidssvarende rammer, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

De fysiske rammer på Værkstedet Alssund er med nye sanserum, og åbningstiden udvides, når SAABU Søndervang lukker.

Der skal være bedre tilbud på værkstederne, hvor udvikling og kreativt arbejde er i centrum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Størstedelen af de sværest udviklingshæmmede bor på Bosager, og derfor flyttes ledelsen af den personalegruppe, der varetager aktivitets- og samværstilbud til denne gruppe fra SAABU til en afdelingsleder på Botilbuddet Bosager.

Flere borgere skal ud i job med løntilskud, og derfor opprioriteres jobkonsulentfunktionen på SAABU.

”Det er vores klare mål, at udviklingshæmmede og handicappede borgere får nogle gode tilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, kompetencer, håb og drømme. Og nu sender vi forslaget i høring og går i dialog med brugerne og deres pårørende, så vi kan få deres bidrag og kommentarer med i det videre arbejde”, siger Preben Storm, formand for Social- og Seniorudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...