Flora Ghosh giver Soroptimisterne endnu mere indsigt i vold mod kvinder

10. maj 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften får Soroptimesterne mulighed for at høre Flora Ghosh fortælle om køn og vold.

“Soroptimisterne arbejder for at forbedre kvinders forhold og muligheder, så det er oplagt, vi har inviteret Flora Ghosh”, siger Birthe Søllingvraa fra Soroptimisterne til SønderborgNYT.

Flora Ghosh blev som, barn udsat for seksuelle overgreb i Bangladesh. I dag hjælper hun prostituerede og ofre for seksuelle overgreb i Danmark og hun er medlem af Rådet for Socialt Udsatte.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Min mor var nok traumatiseret af krigen, og min far arbejdede ude, så der var ikke rigtig nogen til at passe på mig og som barn i Bangladesh fortæller man ikke den slags til sine forældre, fordi man er bange for at blive udstødt”, sagde Flora Ghosh til Metroexpress i forbindelse med, at hun i 2016 blev indstillet til Fællesskabsprisen.

I dag hjælper hun prostituerede og ofre for seksuelle overgreb videre i tilværelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flora Ghosh var et stærkt og intelligent barn, der trods overgreb og krigsoplevelser tog en bachelor i engelsk litteratur i Bangladesh i 1988. Interessen for litteratur, kunst og musik ledte til mødet med en dansk mand, skrev Metroexpress.

I Danmark uddannede hun sig til socialrådgiver og tog en kandidatgrad.

I 2009 stiftede hun ‘LIVa – Forening mod skadevirkninger af prostitution’, som siden har udviklet sig til nonprofit-centret LivaRehab.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flora Ghosh bliver glad, hver gang det lykkes at hjælpe en kvinde videre:

“Vi, der har været udsat for seksuelle overgreb, glemmer det aldrig. Men vi kan lære at mestre det og komme videre”.

26. april 2024 Sport, Sønderborg

Tre hold fra Dybbøl Badminton var med til DM

26. april 2024 Sport

Dybbøl Badminton havde tre ungdomshold med til Danmarks Mesterskaberne for Ungdomsspillere, DMU, i henholdsvis U11, U13 og U15. Mesterskaberne fandt sted i Brande, Vorbasse og Gelsted og der var hold med fra hele landet. Holdene var kommet til finalekampene efter at have kvalificeret sig gennem regionale turneringer hen over sæsonen, skriver Dybbøl Badminton. Holdkampe i […]

Læs mere...