Flot samarbejde mellem Jobcenter og Sitel

21. september 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sitel i Sønderborg har haft vokseværk siden virksomhedsoverdragelsen i oktober 2014, og virksomheden er således nu byens næststørste. Det har krævet mange nye medarbejdere – særligt her henover sommeren, hvor behovet var stort. Her trådte Jobcenter Sønderborg til med en hjælpende hånd og formidlede jobs til 34 ledige, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

“Vi har et rigtig konstruktivt samarbejde med Jobcenter Sønderborg, der altid modtager rekrutteringsopgaver fra vores side meget positivt og bruger de fornødne ressourcer på samarbejdet. Det er vi meget tilfredse med”, siger Daniela Klitgaard, HR Manager hos Sitel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jan Prokopek sætter pris på et gode samarbejde mellem Sitel og Jobcenter.

Jan Prokopek sætter pris på et gode samarbejde mellem Sitel og Jobcenter.

Et samarbejde af denne karakter er bestemt også noget, som formanden for arbejdsmarkedsudvalget Jan Prokopek Jensen er meget tilfreds med.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det her er et eksempel på rigtig godt samarbejde, hvor vi får 34 borgere på offentlig forsørgelse i arbejde, og hvor et firma med vind i sejlene kan få de nye medarbejdere, de har behov for. Det er lige vigtigt for begge parter. Det er altid sigtet for den ledige at få sig et fast arbejde, og for virksomheden er det vigtigt at få opfyldt rekrutteringsbehovet, så de ikke mister momentum og må sige nej til ordrer. Derfor skal vi opretholde og udvikle på denne type samarbejde”, siger Jan Prokopek Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der bliver løbende holdt informationsmøder for de ledige om stillingerne hos Sitel, og som noget nyt vil en HR-repræsentant fra Sitel være i jobcentrets indgangsområde minimum hver den første i måneden, så der er mulighed for en uforpligtende samtale om Sitel og eventuelle ansættelsesmuligheder.

For at sikre, at man fremover kan matche flere ledige job hos Sitel med ledige borgere i Sønderborg Kommune, vil man hos Jobcentret fremadrettet også opkvalificere ledige gennem uddannelse og kurser, i f.eks. PC undervisning og konflikthåndtering.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi rekrutterer på mange forskellige måder – både via uopfordrede ansøgninger via vores hjemmeside sitel.com, netværk og sociale medier, og naturligvis med det direkte samarbejde med Jobcenter Sønderborg, som sikrer at vi kan få arbejdskraft, når vi har brug for det”, siger Daniela Klitgaard.

I Erhvervsudvalget i Sønderborg glæder formanden sig også over, at virksomheden oplever vækst og i den

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...