Flotte scores og tæt konkurrence til turnering i Sønderborg Golfklub

Turneringen blev støttet af Louis Nielsen. Privatfoto

Turneringen blev støttet af Louis Nielsen. Privatfoto

21. maj 2025 Sport Skrevet af: Sissel Vinther

Der var masser af præcise slag og skarp konkurrence, da Louis Nielsens Forårsturnering Open blev spillet i søndags på Sønderborg Golfklubs bane i Gundstrup. 67 spillere var mødt op og golfvejret var med spillerne, og det kunne ses på pointene.

Flere deltagere leverede stærke runder, og især i A- og B-rækken blev det tæt i toppen. Kasper Meier tog sejren i A-rækken med 41 point foran John Senger og Martin Lorenzen, mens Jan Müller sikrede sig førstepladsen i B-rækken – også med 41 point – tæt forfulgt af Bente H. Larssen og Verner Zanchetta.

Artiklen fortsætter under annoncen

C-rækken bød på turneringens højeste score: Britha Elnef sluttede med hele 42 point. Hun blev fulgt af Jane Landekildehus med 41 point og Lars Klindt med 39 point.

Der blev også dystet i præcision. På hul 1 slog Jens Andersen sig helt ind til flaget med en afstand på kun 2,10 meter, og på hul 12 ramte Verner Zanchetta greenen med 4,85 meter til pinden.

Turneringen er en fast del af Sønderborg Golfklubs kalender og er kendt for at kombinere god golf med hyggelig stemning og fællesskab på tværs af rækker og niveauer. Turneringen blev støttet af Louis Nielsen, og præmierne blev overrakt i klubhuset, hvor der også var tid til både kaffe, snak og en god evaluering af dagens runde.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...