Fodboldskolen er i gang i Sønderborg Boldklub: En uge med fodbold, fællesskab og nye venskaber

En hel uge med aktiviteter hver dag fra 9 til 15. Privatfoto

En hel uge med aktiviteter hver dag fra 9 til 15. Privatfoto

15. april 2025 Frivillige Skrevet af: Sissel Vinther

Fodboldskolen er nu i gang i Sønderborg Boldklub. Fodboldskolen er et samarbejde mellem Sønderborg Kommune, DIF og DBU og giver børnene mulighed for at blive en del af fællesskabet i foreningen og opleve den energi, der opstår, når venskaber bliver dannet på tværs af kommunen.

Fodboldskolen strækker sig over hele ugen med aktiviteter hver dag fra kl. 09.00 til 15.00. Uden de frivilliges indsats ville det ikke være muligt at tilbyde børnene en så fantastisk oplevelse. Derfor skal der lyde en stor tak til skoleleder Rami Ahmad og trænerleder Hadi Ahmad, som sammen med deres fantastiske hold af frivillige trænere og assistenter fra både senior- og ungdomsholdene i FC Sønderborg og Sønderborg Boldklub sørger for, at rammerne for fodboldskolen er helt i top.

Artiklen fortsætter under annoncen

En særlig tak går også til Mari-Louise Grubbe Møller fra Get2Sport, som har koordineret samarbejdet mellem alle parterne og fået skolen op at køre i Sønderborg Boldklub.

Børnene får ikke kun glæde af de daglige fodboldaktiviteter, men også nogle helt specielle oplevelser. Tirsdag den 15. april får de besøg af to spillere fra Sønderjyske Fodbold, som vil træne med dem og dele autografer ud. Onsdag den 16. april får fodboldskolen besøg af Bent Clausen, formand for DBU Jylland, Preben Astrup fra DIF og Jesper Larsen fra Sønderborg Byråd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fodboldskolen bliver en uge med masser af aktivitet og gode oplevelser, som børnene vil tage med sig, oplyser Dergham A. Rahman, repræsentant for Sønderborg Boldklub.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...