Fødevarestyrelsen: Ulovlige fisk solgt i Nordborg – har du købt nogle af dem?

18. august 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Har du købt enten røget ål, røget ørred eller fiskefrikadeller fra en fiskebil tilhørende Claus Fynbo Hansen på Als, bør du smide dem ud.

Sådan lyder det fra Fødevarestyrelsen, der på baggrund af et anonymt tip, søndag besøgte den ulovlige fiskevirksomhed på adressen Apotekergade i Nordborg.

Virksomheden er uregistreret, og har dermed ikke været underlagt Fødevarestyrelsens stikprøvekontroller.

Endvidere er fødevarerne produceret under uhygiejniske forhold, blandt andet er fiskene håndteret i et bryggers, hvor der også blev arbejdet med jord og planter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Endvidere var røgeovnen placeret i det fri med adgang for skadedyr.

Ejeren havde heller ikke den lovpligtige sporbarhed på sine varer, der skal gøre det muligt for myndighederne at standse en evt. fødevareforurening.

Fiskevarerne er blandt andet blevet solgt på kræmmermarkeder og campingpladser på Als og kan indeholde fx listeriabakterier, som kan være livsfarlige for ældre og svækkede.

Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen kunderne til enten at levere fiskene tilbage til virksomheden eller kassere dem.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...