Følg med direkte fra Helnæs Forsamlingshus til informationsmøde om Lillebælt Syd

27. november 2018 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Mandag aften afholdt Sønderborg Forsyning informationsmøde i Nordborg om de foreløbige resultater af miljøkonsekvenserne i forbindelse med etableringen af Vindmølleparken Lillebælt Syd og tirsdag er det så tid til informationsmøder på Fyn-siden, hvor Sønderborg Forsyning møder beboerne på Fyn.

Den største modstand mod etableringen af Vindmølleparken Lillebælt Syd er blandt beboerne på Helnæs, hvor et af informationsmøderne afholdes tirsdag aften og SønderborgNYT sender direkte fra Helnæs Forsamlingshus fra klokken 17:00, når Sønderborg Forsyning fremlægger de foreløbige resultater af miljøundersøgelserne i forbindelse med etableringen af Vindmølleparken Lillebælt Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

På informationsmøde gennemgås miljøkonsekvensvurderingen, som er en rapport der er udarbejdet af COWI, og som blandt andet omfatter emner som befolkning og menneskers sundhed, landskab, natur på land, marin natur, fugle, Natura 2000, støj og sejladssikkerhed.

Efter præsentationen vil det være muligt at stille spørgsmål til COWI, der har udarbejdet miljøkonsekvensrapporten.

Du kan følge informationsmødet direkte på SønderbogNYTs Facebookside fra klokken ca. 17:00.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bemærk at eventuelle spørgsmål stillet i kommentarsporet til live-sendingen ikke vil blive besvaret, så vil du stille spørgsmål, skal du møde op i Helnæs Forsamlingshus.