Følg med direkte når resultaterne af forundersøgelsen til Vindmølleparken Lillebælt Syd fremlægges

26. november 2018 Nordborg Skrevet af: Michael Kjær

SønderborgNYT sender mandag aften direkte fra Nordals Idrætscenter i Nordborg hvor Sønderborg Forsyning, på et informationsmøde, fremlægger resultaterne af forundersøgelsen til Vindmølleparken Lillebælt Syd.

På informationsmøde gennemgås miljøkonsekvensvurderingen, som er en rapport der er udarbejdet af COWI, og som blandt andet omfatter emner som befolkning og menneskers sundhed, landskab, natur på land, marin natur, fugle, Natura 2000, støj og sejladssikkerhed.

Efter præsentationen vil det være muligt at stille spørgsmål til COWI, der har udarbejdet miljøkonsekvensrapporten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan følge informationsmødet direkte på SønderbogNYTs Facebookside fra klokken ca. 19:00.

Bemærk at eventuelle spørgsmål stillet i kommentarsporet til live-sendingen ikke vil blive besvaret, så vil du stille spørgsmål, skal du møde op i Nordals Idrætscenter.