Folk & Sikkerhed: Vi skal en debat om vores forsvar

20. april Samfund

Torsdag aften stod Folk & Sikkerhed for en aften i selskab med en række mennesker, der  har stor indsigt i Forsvaret og de alle kom med deres tanker og ønsker op til det snarlige forsvarsforlig, der skal gennem Folketinget.

Jens Friis Andersen og Jeppe Plenge Trautner.

Jeppe Plenge Trautner fra Forsvarsakademiet, der i hverdagen arbejder med forskning og også uddannelse af officerer, kom med billedet af den virkelighed, der omgiver os.

“Lad os tage Østersøen. Den har Putin gjort usikker og det gør han, fordi han frygter revolutioner”, siger Jeppe Plenge Trautner. Siden år 2000 har Rusland været ude i fem krige.

“Russerne har styrket deres forsvar siden 2008 og Putin bruger det til at understøtte sin magt og politik. Han kan gøre, som han vil i Syrien, fordi vi i Vesten frygter, han ellers tager de baltiske lande og lukker Østersøen”, siger Jeppe Plenge Trautner.

Det danske forsvar har 2500 soldater, der er klar til brug indenfor en måned. Vi har tre kanoner og 30 kampvogne.

“Og på en rigtig god dag kan vi mønstre 25 kampfly”, siger Jeppe Plenge Trautner.

Russisk forsvar

Putin kan på en måned stille med 75.000 mand, 150 kanoner og 450 kampvogne.

“Og russerne har 275 kampklare fly”, siger Jeppe Plenge Trautner.

Godt 30 lyttede til oplæg om Forsvaret anno 2017.

Men antal alene gør det ikke. Det handler også om samarbejde, flytbarhed og forsyninger.

“Natos styrker ved Østersøen er svære at flytte. De er svære at forsyne og så kan Putin lukke Østersøen alene ved hjælp af sine missiler”, siger Jeppe Plenge Trautner.

Det betyder, at Rusland er massivt overlegen i de baltiske lande og landet får stor kampkraft ud af få penge, mens Danmark kun har få styrker og for lidt materiel, der oven i købet er for gammelt.

Jens Friis Andersen, der er fra Flyvevåbnet siger, at Forsvaret er den inderste kerne i statens eksistensberettigelse.

“Vi yder kun ganske få og små bidrag ude i verden i afgrænsede kampagner”, siger han.

“Men nu har politikerne lovet Forsvaret et løft i det kommende forsvarsforlig”, siger Jens Friis Andersen.

Fremtiden er usikker

“De danske soldater gør det godt, men der er alt for få. Og så er der for lidt materiel”, siger Bjarne Højgaard Jensen, som er chef for Jydske Dragonregiment.

Han kommer med et rids af de ting, der må give anledning til rynkede pander.

Bjarne Højgaard Jensen og Flemming Agerskov.

“Vi har Rusland, der er terror, stater der bryder sammen, vi kan vente millioner af afrikanerne søger mod Europa. Mangel på mad og vand i flere lande er en trussel og det er manglen på brændstof også. Oveni det kan vi lægge Brexit og Trump”, siger chefen for Jydske Dragonregiment.

“Og så har vi Tyrkiet, som faktisk er et Nato-land, der underligt nok har tætte relationer til Rusland”, siger Bjarne Højgaard Jensen til de godt 30 tilhørere.

Det er klart, at han har gjort sig nogle tanker om, hvad det kommende forsvarsforlig skal føre med sig.

“Jeg ser gerne at Danmark betaler de to procent i “forsikring, altså Nato-bidrag. Også at vi styrker politi, beredskab og forsvar”, siger Bajrne Højgaard jensen. Han ønsker også en sammenhæng mellem mål og midler – og det betyder blandt andet, at hvis politikerne ønsker at sende soldater på opgave ude i verden, så skal de komme med penge til opgaven.

Ingen sammenhængskraft i Forsvaret

“Vi har 25.000 mand i Hjemmeværnet og de er vores livsforsikring”, siger regionschef i Hjemmeværnet, oberst Flemming Agerskov i sit indlæg i Folk & Sikkerheds arrangement på Hotel Scandic i Sønderborg.

“Der er ingen sammenhængskraft i Forsvaret og der er ikke penge til at uddanne for”, siger han. Rigtig meget af Hæren er væk.

Politikere mangler mod

Peter Michael Andersen fra Folk & Sikkerhed.

Formand i Folk & Sikkerhed, Peter Michael Andersen, har forleden været til møde med forsvarsministeren.

“Og politikernes problem er, at de ikke tør beslutte, hvis de ikke er sikre på at have befolkningen med sig”, siger han.

Hvis politikerne beslutter sig for at skrue op for forsvarsudgifterne, så skal de jo finde pengene andre steder.

“Det som tæller for danskerne er sundhed, undervisning og så det sociale område”, siger Peter Michael Andersen.

Dengang en mand skød på mennesker i Krudttønden i København, blev det klart for enhver, at politiet manglede ressourcer.

“Og det var der vilje til i befolkningen, så politikerne så turde give politi flere penge”, siger Peter Michael Andersen.

Folk & SIkkerhed vil have en debat om Forsvaret.

“Og det vil vi, fordi meget omkring Rusland peger i negativ retning. Der er uro i Tyrkiet og spændinger mellem Nordkorea, Kina og USA. Og får vi slået ISIS ned, så kan vi vente mere terror i de vestlige lande. Vi har borgerkrigen i Syrien og der er fuld gang i cyberkrigen”, siger Peter Michael Andersen.

Og debatten om et stærkere forsvar skal tages på et sagligt plan, hvor der lyttes til militæret.

“Det handler ikke om Forsvaret eller velfærd. Begge dele er nemlig vigtige”, siger Peter Michael Andersen.

Se Folk & Sikkerheds hjemmeside HER

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk

Læs også...