Folkeklubben: Glem aldrig du skal dø

1. marts 2019 Kultur

Folkeklubben kom for at lukke lys ind – ikke for at det skulle blive. Men for en tid.

Og forsanger Kjartan Arngrim fra Folkeklubben var i sit es på scenen i Sønderborghus fredag aften, hvor han bad os allesammen huske på, vi skal dø.

“Hvis først vi er bevidste om, vi skal dø, så holder vi op med at gå og spilde tiden”, sagde han som optakt til sangen Sort Tulipan, som handler om selvmord.

Aftenens koncert var herlig – og der var masser af Folkeklubbens sange, som alle har tekster, der sætter tanker i gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Folkeklubbens sang meget om det, som vi kan – og måske bør – undre os over.

“Vi giver 12 med pil op til Tommy Ahlers, der vil gøre op med karakterræset. Det passer så godt til Folkeklubben, hvor det aldrig har handlet om det perfekte”, sagde Kjartan Arngrim til en fyldt sal.

“Så uanset om du er gymnasieelev, slagteriarbejder eller en økonomimand, der drømmer om at komme i Folketinget, så syng bare med.

Og det med Folketinget er jo en drøm, som flere har.

“Man børn undre sig, når Klaus Riskjær vil i Folketinget. Men det har fået mig til at tænke, at kuldsejler Folkeklubben, så stiller jeg også op”, sagde forsangeren. Hvor mange af dem, der ikke rigtigt har succes i deres job, satser på at komme i Folketinget?

Artiklen fortsætter under annoncen

En sang til de ufødte

Folkeklubben havde også en sang til de ufødte børn.

“Der er virkeligt mange børn og der er flere på vej. Så vi har lavet en sang til de ufødte børn, den næste generation. Og vi kan kun sige: Gud være med Jer”.

Vi spildte en time

På vejen til Sønderborghus spildte Folkeklubben selv tiden.

“Det gjorde vi på færgen mellem Bøjden og Als. Faktisk nåede vi helt derud, hvor vi googlede Folkeklubben. Det er dét, som min mor, der er psykiater, kalder narcisisme”, sagde Kjartan Arngrim.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan så få en og anden til at tænke på, hvor tit man lige tjekker sig selv af på sin private Facebookside?

Har vi glemt, vi skal dø?

 

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk