Folketingsmedlem fik klimainspiration i Kvickly i Borgen

8. november 2019 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Medlem af folketinget for SF, Signe Munk, var torsdag på inspirationstur til Sønderborg for at høre mere om, hvordan Sønderborg bliver CO2-neutral i 2029 samt høre om hvordan ProjectZero-visionen inspirerer lokale butikker, virksomheder, boligforeninger, uddannelsessteder og borgere.

”I Sønderborg har I ProjectZero hvor kommunen, borgerne og virksomhederne arbejder sammen om at blive CO2-neutrale og det har været rigtig spændende at se, hvordan klimabevidstheden og den grønne omstilling sker i praksis og det ikke bare bliver ved snakken”, fortæller Signe Munk til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Signe Munk besøgte tidligere på ugen Danfoss i Nordborg og sluttede torsdagens besøg i Kvickly i Borgen, hvor hun mødtes med direktør Lars G. Andersen fra Brugsforeningen for Als og Sundeved. På mødet fortalte Lars G. Andersen folketingsmedlemmet om hvordan bureaukrati stopper for udnyttelse af overskudsvarme fra butikkernes køleanlæg:

”12 af vores 13 butikker er klar til at levere overskudsvarme til fjernvarmsystemet og dermed opvarme de omkringliggende huse, men bureaukrati med omfattende papirarbejde gør det stort set umuligt for os at realisere vores ambition om at være endnu grønnere og nedbringe CO2, desværre”, fortalte Lars G. Andersen på mødet og påpegede, at hvis bureaukratiet blev fjernet, så er han klar til at levere overskudsvarme med det samme.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg kan høre, der er en udfordring med det bureaukrati, der er omkring overskudsvarme og det tager jeg meget seriøst, for jeg forstår godt, det kan være frustrerende at vide, at man har en god udnyttelsesmulighed af overskudsvarmen, så det tager jeg med videre”, siger Signe Munk til SønderborgNYT.

Dagen bød også på et møde med ProjectZeros direktør, Peter Rathje, der blandt påpegede behovet for, at den nye klimalov giver plads og roller for kommuner og lokalsamfund. Klimaloven var omdrejningspunkt for regeringskonstitutionen og skal sikre at Danmarks CO2-udledning reduceres med 70 procent frem mod 2030. Signe Munk er en del af SFs forhandlingstrekløver, hvor hun sammen med SFs partiformand og gruppeformand, forhandler klimaloven med regeringen:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Når vi diskuterer klimalov i Folketinget så er det jo en lov der skal sætte rammen, men den skal derudover udmøntes i konkret handling og der syntes jeg, det er interessant, hvordan man i Sønderborg Kommune har arbejdet med klima i mange år og alle er med – og der er jo også nogle gode erfaringer, som vi kan tage med videre”, fortæller Signe Munk.

Alle folketingets partier blev tidligere på ugen enige om en aftale, der øremærker 1,5 milliarder kroner til grøn forskning og det er den første grønne aftale, som regeringen har indgået og den er en del af det kommende års finanslov. Med den nye aftale skal der blandt andet forskes i omstilling af landbruget, klimavenlig transport og bæredygtige byer.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...