Folketingspolitikere starter Genforeningsrejse på Sønderborg Slot

6. marts 2020 GF2020 Skrevet af: Ole Kæhler

I 1920 rejste Folketingets medlemmer til Sønderjylland for at markere Genforeningen.

Nu 100 år efter rejser en stor delegation af folketingsmedlemmer igen til Sønderjylland og Sydslesvig for at markere 100-året for Genforeningen og det gode naboskab med Slesvig-Holsten og Tyskland. Sønderborg Slot får den 16. marts fornøjelsen af at være første stop på Folketingets Genforeningsrejse.

Med afstemningen i 1920 fik slesvigerne selv lov til at bestemme, om deres landsdel skulle være en del af Danmark eller Tyskland. Baggrunden var Tysklands nederlag i Første Verdenskrig, skriver Museum Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det lykkedes i 1920 at skabe en grænse, der havde så høj politisk og moralsk legitimitet, at den overlevede nazisme og den tyske besættelse  og som består den dag i dag.

Genforeningen efterlod mindretal på begge side af grænsen, men blev også indledningen til, at disse mindretal fik politiske og kulturelle rettidigheder. På den måde lagde Genforeningen grunden til den internationalt anerkendte slesvigske model.

På Sønderborg Slot skal Folketingets medlemmer høre oplæg om Genforeningens historie ved enhedsleder Carsten Porskrog Rasmussen og afdelingschef Axel Johnsen, begge Museum Sønderjylland. Projektleder Simon Faber og formand for det sønderjyske Genforeningspræsidium Thomas Andreasen vil berette om aktiviteter i jubilæumsåret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politikerne skal også se den anmelderroste udstilling ’100 år med Danmark – Sønderjylland siden Genforeningen’.

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...