Der er masser af plads til spadsereture i skanserne, hvor man kan gå og fundere lidt over krigen i 1864. Corona-krisen er slem – men i 1864 var sundhed ikke det, som sønderborgenserne først af alt tænkte på.
Den 13. april 1864
Det daglige preussiske bombardement startede for alvor ved solopgang og er forsat med noget, der ligner en fordobling i styrke, indtil mørket faldt på. Der er ingen tvivl om, at beskydningen er meget kraftigere end nogensinde før. Ikke overraskende er skaderne på både skanserne og materiellet alvorlige. Skanserne står tilbage med kun sølle 20 fuldt ud funktionsdygtige og to delvist brugbare kanoner.
Den store militære overlegenhed, som preusserne besidder og den efterhånden konstante granatregn tærer meget på de danske soldaters moral. I dag har der sågar opstået en episode, hvor danske tropper har nægtet at udføre skansearbejde, og general du Plat har rapporteret til overkommandoen, at manglende moral er et stigende problem blandt de danske soldater.
De er frustreret over det frygtindgydende men alligevel monotone preussiske bombardement og den helt tydelige mangel på enten vilje eller evne til at slå tilbage over for preusserne. Mange menige har indset, at selv ikke deres egen officerer længere tror på, at Dybbølstillingen kan holdes. Der er endnu ikke tale om en decideret krise i forhold til moralen blandt de danske soldater, men de danske officerer får i hvert faldt trænet deres diplomatiske evner over for mandskabet.
En lille styrkelse af den danske moral er det imidlertid, at ottende brigade er ankommet til Als. Brigaden er blevet tilkaldt fra Fredericia og giver mulighed for en øget rotation af mandskabet i henholdsvis skanserne og ro-stillingen på Als. Herudover råder den danske overkommando nu også over friske tropper, hvis moral endnu ikke er blevet nedslidt af flere dage med endeløse bombardementer.
Forbereder stormen på Dybbøl
Fra preussisk side har man besluttet at udskyde stormangrebet på Dybbølstillingen, indtil man har fået anlagt en sidste 3. parallel foran de danske skanser. Før dette kan lade sig gøre, skal de sidste danske forposter dog først erobres. Derfor foretager preussiske styrker i aften kl. 21.30 et overraskelsesangreb på de danske poster på venstre fløj. Aktionen udføres lynhurtigt, og i løbet af få minutter tager preusserne ca. 100 danske soldater til fange.
Preussiske pionertropper begynder med det samme på gravearbejdet i de danske skyttegrave, alt imens voldsomme skyderier bryder ud mellem den fremskudte preussiske linje og de danske skanser. En time efter angrebet dør skyderierne dog ud, og preusserne besidder nu, ud over en stribe ingenmandsland, terrænet foran skanserne på frontens sydlige del.
Der falder i alt 7.320 granater dette døgn! De danske tab er ved beskydningen 29 døde og 84 sårede. I meget skarp kontrast hertil er de preussiske tab forårsaget af de danske artilleri på under ti. Under forpostfægtningen mister preusserne til gengæld 41 mand. Danskerne har ved træfningen fem døde, 11 sårede, 98 tilfangetagne og to savnede.
