Foredrag: Din kompetente krop – tæt på varedeklarationerne i supermarkedet

11. december 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I sit nye foredrag, som  kan opleves på Hotel Sønderborg Strand den 6. februar, går Anette Sams helt tæt på danskernes hverdag, så vi ikke længere behøver at fare vild i varedeklarationerne i supermarkedet, så vi slipper for den evige sukkertrang og de mange blodsukkerudsving i løbet af dagen og forstår glutenproblematikken, lightprodukterne og sødestoffernes betydning.

Og kender forskel på den slags sukker, som er ren energi og så sukker, som er den rene gift!

Er du klar over, hvor kompetent din krop er?

Artiklen fortsætter under annoncen

At du har en krop, som er i stand til at forebygge og reducere uønskede inflammatoriske tilstande?

En krop, der gør alt det, den overhovedet kan for at holde dig rask og energirig?

Sådan spørger forsker, phd og forfatter, Anette Sams, i sit nye foredrag ’Din Kompetente Krop’. Her forklarer hun, hvordan det er muligt at gøre kroppen til vores bedste sundhedsallierede, hvis vi ellers tør se vores ’normal’, med biologiske øjne og forstå vores krops reaktioner:

”Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvad du vælger at spise og hvordan, du vælger at leve, men det er vigtigt, at vi alle sammen har en nuanceret forståelse for vores egen krop og biologi, så vi ved, hvilke valg, der fremmer vores sundhed i forskellige livssituationer. Med nuanceret sundhedsviden gør man sig i stand til at finde den ’kontakt’, som tænder for det gode samarbejde mellem kroppens celler, hormoner, tarmbakterier og blodsukkeret, som er helt afgørende for, at vi hver især finder vores personlige sundhedsnøgle. I det sidste århundrede er vi nået rigtig langt med sygdomsforståelse og medicinsk behandling, og nu er tiden inde til at udbrede den sundhedsforståelse, sygdomsforståelsen også har givet os”, siger Anette Sams i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

 Vi skal vide det samme – men gøre noget forskelligt

Hvad der skaber øget sundhed for den ene, gør det ikke nødvendigvis for den anden. Derfor skal man bruge nuanceret biologisk viden til at finde frem til det, som skaber sundhed for netop én i din situation, uddyber Anette Sams:

”Nogle er yngre, andre ældre, nogle overvægtige, undervægtige, helt normale eller elitesportsudøvere. Når det kommer til sundhed, kan man sige det ret direkte: Vi skal alle vide det samme – men gøre noget forskelligt! Alle har vi brug for biologisk viden for at kunne træffe individuelle sundhedsvalg frem for, at vi indretter os efter sundhedstrends og dogmer, som skærer alle over én kam”, siger Anette Sams.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har du din biologiske viden på plads, får du nemmere ved at navigere i hverdagen og at balancere på livets sti mellem fristelser, livsnydelse og sundhed, forsikrer Anette Sams.

Foredraget ”Din Kompetente Krop” holdes på Hotel Sønderborg Strand den 6. februar kl. 17-19.

Køb DIN BILLET HER

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...