Foredrag for alle der er i gang med at finde sig selv

28. oktober 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

På billedet ser du Peer. Peer er på vej ud i verden. Han vil finde sig selv! Ibsens skarpe drama om Peer Gynt er skrevet i 1867 – og det er mere aktuelt end nogensinde.

At danne sig selv er overskriften på et foredrag, som FOF inviterer til – og det foredraget holdes i MultiKulturhuset den 13. november klokken 19.

Vi haster på forskellige måder rundt for at finde ‘os selv’.

Er vi da blevet væk?

Hvad er det egentlig, vi leder efter?

Kom og hør mere om den omstrejfende Peer og lad hans rejse sætte tankerne i gang:

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvordan bliver jeg til ‘mig selv’?

Hvad vil ‘mig selv’ egentlig sige?

Og hvilken rolle spiller andre mennesker for det?

Dramaturg, rådgiver og forfatter Tina Lauritsen tager dig med på to timers intensiv dannelsesrejse. Vi kommer til at flyve højt, og vi kommer langt væk, men vi lander sikkert på benene igen, skriver FOF.

Foredraget – At danne sig selv – udbydes af FOF-Sønderborg.

Billetprisen er 110 kr. og tilmelding skal ske HER til FOF-Sønderborg

Artiklen fortsætter under annoncen