Foredrag om myter og fakta i plantebaseret kost

Forskning i grøn kost bliver sat under lup i foredraget. Arkivfoto

Forskning i grøn kost bliver sat under lup i foredraget. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Plantebaseret mad fylder mere og mere i hverdagen, men hvad siger forskningen, og hvordan begynder man uden at gøre det svært? Det giver læge og forfatter Tobias Schmidt Hansen konkrete svar på, når han gæster Sønderborg onsdag den 3. september 2025 med et foredrag, der skærer myter fra og gør det praksisnært.

Fokus er blandt andet på gigtsygdomme og kræft med særligt blik på prostatakræft, og på hvorfor kostvalg kan gøre en forskel i kroppen allerede i dagligdagen.

Bogen ‘Den plantebaserede kost’ danner rammen om aftenen, hvor emner som inflammation, antioxidanter, mættet fedt og insulinresistens bliver foldet ud i øjenhøjde. Der er tale om viden, der ifølge arrangørerne kan bruges af alle, der vil skifte nogle af de vante retter ud med grønne alternativer, uden at det bliver fanatisk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som ekstra krydderi tilbyder Aftenskolen GOK Sønderborg et efterårsforløb hver 14. dag med en diætist, som giver råd og opskrifter efter bogens principper, oplyser Aftenskolen GOK Sønderborg i en pressemeddelelse.

Foredraget finder sted i Multikulturhuset i Sønderborg, onsdag den 3. september 2025 klokken 18:30 til 21:00. Billetter kan købes på Aftenskolen GOK Sønderborgs hjemmeside.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...