Foredrag: Så tæt er vi på grønt brændstof til fly

18. februar 2020 Samfund

Verden er ved at overophede derfor skal vi skal køre i el-biler og bruge varmepumper.

Men hvad skal vi gøre ved tung trafik og fly.

Svaret er at vi skal fremstille kunstig CO2-neutralt brændstof: Power-To-X.

Det er i dag teknisk muligt at lave grønne brændstoffer fra lort, luft og vand. Og vi kan lave nok af dem til at erstatte de fossile brændsler, så vi kraftigt kan reducere vores udledning af drivhusgasser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvordan vi praktisk gør kan du høre mere om i et foredrag på Sønderborg Statsskole torsdag den 19. marts klokken 13:50, hvor du også kan høre hvordan et grønt dansk energisystem kunne se ud. Forudsat at vi hver især er villige til at betale 150 kroner ekstra per måned for en grøn omstilling af vores energisystem.

Det skriver IDA i en pressemeddelelse. IDA er teknologiens stemme nr. 1 – en forening for viden, netværk og interessevaretagelse.

Foredragsholderen er Anders Winther Mortensen, som er er ph.d.-studerende på Syddansk Universitet og forsker i bæredygtige brændstoffer til transportsektoren. Han er hovedforfatter på rapporten, Nordic GTL, der beskriver, hvordan grønne flybrændstoffer allerede om få år kan produceres her i Danmark.

Det er gratis at høre foredraget.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk