Foredrag: Syg med cannabis – hør en bruger og en tidl. producent fortælle

27. august 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Den 30. september kl. 15 kommer Jack Mikkelsen og Claus Moffe Nielsen til Kultur- og Idrætscentret i Fynshav og fortæller, hvordan det er at bruge cannabis, når man er syg.

Jack Nielsen er sclerosepatient og Claus Moffe Nielsen er tidligere producent af cannabisolie.

De to gæster vil i løbet af et par timer fortælle, hvordan politikerne har vægret sig ved medicinsk brug af cannabis og opfundet forhindringer. De vil forklare, hvad cannabis er og hvordan det er at bruge cannabis, når man er syg, skriver Scleroseforeningens Lokalafdeling i Sønderborg til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Naturligvis fortæller de også, hvilke sygdomme, som cannabis hjælper imod – ligesom de kommer ind på myter og fakta om brugen af cannabis.

Ved årsskiftet træder en forsøgsordning med cannabis i kraft og den kommer foredragsholderne også ind på.

Tilmelding

Pris for medlemmer af Scleroseforeneningen: 50 kroner.

Hjælpere med ledsagerkort gratis.

Pris for øvrige deltagere: 100 kroner.

Bindende tilmelding senest den 18. september til Gitte Christensen på telefon 61 33 00 09 og betaling via MobilePay på samme nummer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har du ikke MobilePay, så kontakt Gitte for alternativ.

Der er begrænset antal pladser, så først til mølle….

Arrangør: Scleroseforeningens Lokalafdeling Sønderborg.

Adresse: Kultur- og Idrætscenter i Fynshav.

Dato: Den 30. september kl. 15

19. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Foredrag gør foreninger klogere på børn og deres forældre

19. april 2024 Frivillige

Mange foreninger oplever at der er børn, der kun deltager i de ugentlige aktiviteter, men når der er træningslejr, lejre eller ture på programmet vælgere forældrene ikke at lade deres børn deltage. Samrådet Alssund har derfor sammen med Folkeoplysningsudvalget i Sønderborg Kommune arrangeret et foredrag med professor Lene Tanggaard, Torsdag den 25. april kl 19.00, […]

Læs mere...