Foredraget Sukkersmart på Hotel Comwell i oktober

7. september 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Den vigtigste nøgle til øget sundhed hedder stabilt blodsukker. Punktum. Sådan lyder meldingen fra foredragsholder Anette Sams, der samtidig er aktuel med bogen ”Sandheden om sukker”, som netop er udgivet hos Gyldendal.

Med foredraget ”Sukkersmart” har Anette Sams sat sig for at opgradere danskernes viden om sundhed. Ikke med en masse uforståelige begreber, men alligevel baseret på hendes flere en 20 års forskning via Københavns Universitet, som director i Novo Nordisk og forsker på Rigshospitalet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Har du fundet din opskrift på det stabile blodsukker, har du nemlig samtidig fundet vejen til et langt sundere liv med øget velvære og mindre risiko for at blive ramt af livsstilssygdomme. Som bonus er stabilt blodsukker, samtidig din bedste vej til varigt vægttab”, siger forskeren i en pressemeddelelse.

Nøglen er blodsukkeret

I foredraget byder Anette Sams på tankevækkende ny viden, og med konkrete eksempler forklarer hun, hvordan det er muligt at stabilisere sit blodsukker og nedsætte de farer, et blodsukker med store udsving potentielt kan skabe:

Artiklen fortsætter under annoncen

Anette Sams har nøglen til varigt vægttab.

En hyppig forekomst af forbigående højt blodsukker kan bl.a. være med til at igangsætte en negativ spiral af sult, træthed, svækket fedtforbrænding og nedsat evne til at holde sit blodsukker på et stabilt niveau. Derimod kan et stabilt blodsukker reelt have en enorm positiv effekt på ledsmerter, gigtsygdomme, maveirritation, søvnbesvær, koncentrationsevnen, overvægt, allergier, astma mm. Det betyder ikke, at sukker er årsag til sygdommene, men at tilstande af højt blodsukker kan fastholde et immunsystem på unødvendigt overarbejde,” siger Anette Sams.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som en del af foredraget bidrager Anette Sams tilmed med gode råd, der gør det muligt at reparere de skader, som et svingende blodsukker gennem mange år kan have forårsaget i kroppen.

Opgør med tilfældige trends

På en måde, hvor alle kan være med, har Anette Sams med sit foredrag et brændende ønske om at hæve danskernes viden om kroppens biologi og om vejen til individuel sundhed. Det skal nemlig ideelt set være reel viden og ikke tilfældige sundhedstrends, som er styrende for vores sundhedsfremmende valg, forklarer hun:

Artiklen fortsætter under annoncen

”I dag er dét at tage ansvar for sin egen sundhed blevet en temmelig kompleks opgave. For hvad skal man efterhånden bekende sig til i et Danmark fyldt med modstridende og ofte direkte skadelige dogmer og religioner om sundhed? Der mangler ganske enkelt solid viden om sundhed serveret, så det kan benyttes på alle niveauer – til træffe valg, der er baseret på det, vi ved fra forskningen.” 

Praktisk om foredraget

Foredraget ”Sukkersmart” finder sted på Comwell i Sønderborg 24. oktober kl. 19-21. Foredraget har åben tilmelding og koster 175 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Biletter kan købes HER via Billetto under titlen ”Sukkersmart”