Forfatter Pelle Zingel har udgivet digte i USA – snart kommer han på bogmesse i Sønderborg

20. februar 2023 Kultur Skrevet af: Redaktion

Den 24-årige forfatter Pelle Zingel, som er fra Sønderborg, deltager for første gang som forfatter på Sønderjyllands Bogmesse 2023, der finder sted i biblioteket i MultiKulturhuset den 22. april.

”Jeg er der med min debut-digtsamling ’Mental Harddisk X-rays’, der udkom  i USA i 2022 og det er en kæmpe drøm, der er gået i opfyldelse, både at få udgivet noget jeg selv har skrevet, og deltage som forfatter til en bogmesse”, siger Pelle Zingel i en pressemeddelelse.

Han maner, det bliver fantastisk at sidde til en bogmesse, fordi folk kan komme hen og snakke med forfatteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Læsere kan møde forfatteren på en helt unik måde, som man ellers ikke har muligheden for, så jeg glæder mig utrolig meget til at deltage i bogmessen. Jeg har lagt så mange følelser og meget energi i digtsamlingen, så det bliver godt gøre den endnu mere verden synlig i verden igennem bogmessen.  Jeg glæder mig også til at møde og snakke med en masse mennesker – og også møde de andre, der også deltager i bogmessen.

Udover digtsamlingen har Pelle Zingel fem antologier, som er udgivet i USA og tre antologier plus et tidsskrift, der er udgivet i Danmark.