Forfatterakademiet opfordrer unge mellem 16 og 25 år til at søge ind

23. august 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Forfatterakademiet er et intensivt fritidstilbud for unge i alderen 16-25 år, og søndag den 1. september er der ansøgningsfrist til den nye årgang.

På Forfatterakademiet mødes de unge deltagere i et kreativt fællesskab, hvor de lærer sig selv bedre at kende som forfattere. I løbet af forløbet tager holdet på ekskursioner sammen og får inspiration fra forfatterforedrag og gæsteundervisere.

Underviserne er Fie Huusfeldt og Hans Karup, der begge er uddannede lærere, og som skriver henholdsvis prosa og lyrik ved siden af det daglige arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra september til april står de i spidsen for den ugentlige undervisning, hvor deltagerne bliver udfordret og arbejder med at udvikle deres kreative sprog gennem skriveøvelser, feedback og læsninger.

Forløbet rundes af med udgivelsen af en antologi med bidrag fra alle de unge forfattere.

Sidste år udgav holdet antologien ”Jeg er her endnu” med digte, noveller og prosastykker.

For at blive optaget på Forfatterakademiet skal man søge om optagelse via en formular på bibliotekets hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

I ansøgningen skal man blandt andet vedhæfte et eksempel på noget, man selv har skrevet.

Fordi biblioteket forventer, at der – ligesom sidste år – er mange, der ønsker at deltage, får alle årets ansøgere besked cirka en uge efter fristen om, om de er blevet optaget eller ikke.

Du kan søge optagelse via LINKET HER

 

7. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hør foredrag om udfordringer ved høretab og få gode råd

7. maj 2024 Samfund

Høreforeningen byder alle velkommen til et foredrag med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard tirsdag den 14. maj 2024, fra klokken 14 i Frivillighedens Hus i Sønderborg. Camilla Carlsen Bechsgaard er cand.psych.aut. tilknyttet Høreforeningen som psykolog, og hun vil fortælle om udfordringer og give gode råd vedrørende høretab. Til arrangementet forefindes teleslynge og skrivetolke, og det koster […]

Læs mere...