Forholdsvis mange spillede poker for første gang

25. oktober 2014 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Mette Louise Christiansen er den eneste kvinde nogensinde, der har vundet er World Poker Tour og da hun lørdag eftermiddag satte sig ved bordet i Sønderborg Pokerklub, så vankede der også en præmie til den spiller, der kunne slå hende

Mette Louise hurtigt færdig.

Mette Louise røg – til stor morskab for de andre – ret hurtigt ud af første omgang.

Artiklen fortsætter under annoncen

ud.

Lørdag var der åbent hus i pokerklubben, så enhver, der bare lige ville prøve rigtig poker i trygge rammer, kunne lægge vejen forbi lokalerne på 2. sal i den bygning, hvor stueetagen bruges af Ib Rehné Cairo.

“Jeg vil sige tak til bestyrelsen, der har gjort et godt arbejde med at få lavet reklame for dagen og med at få samlet præmier ind hos sponsorer”, siger formand Bo Hedegaard, inden spillet begynder. Han forklarer, hvordan der skal spilles og husker at sige til gæsterne, at det er tilladt at bede om råd og hjælp fra de mere øvede.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mette Louise hurtigt ude

Der blev ikke spillet i mange minutter, inden Mette Louise Christiansen kunne rejse sig fra bordet. Kenny Lassen slog World Poker Tour vinderen ud af turneringen og fik selvfølgelig et bifald for sit spil.

“Jeg var langt foran Kenny, men han vandt alligevel”, siger Mette Louise Christiansen til SønderborgNyt. Trods nederlaget smiler hun.

“Jeg spillede, som jeg skulle, men hans kort var bedre”.

Hvis der er nogle, der tror, at poker handler meget om held, så er det ikke helt rigtigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Poker handler meget mere om taktik end om held. Og når man har spillet flere gange mod de samme, så lærer man at læse dem”, siger kvinden, der har vundet en World Poker Tour.

Ved bordene sad der tæt på 40 spillere og formand Bo Hedegaard siger, at halvdelen er nogle, der ikke tidligere har spillet i de flotte rammer i Sønderborg Pokerklub.

billede

Se flere billeder fra åbenthus hos Sønderborg Pokerklub