Formandsskifte i SF – Jørgen Jørgensen giver tøjlerne til John Brandt

25. februar 2023 Politik Skrevet af: Redaktion

SF Sønderborg har ved generalforsamlingen forleden valgt ny bestyrelse og skiftet formand. Den nye formand er John Brandt, som dermed overtager posten fra Jørgen Jørgensen, der har haft den i mange år.

Medlem af bestyrelsen er John Brandt, John Hyrup Jensen, Jørgen Jørgensen, Bjarne Eliasen og Tina Fohlmann Brink.

Med valget af John Brandt som formand har SF Sønderborg sat gang i et generationsskifte.

John Brandt er med sine 30 år ikke helt ukendt med foreningsarbejde. Han er forperson for LGBTQ+ Sønderborg, hvor han blandt andet var med til at planlægge og udføre Sønderborg Pride Week 2022, der blev Danmarks fjerdestørste pride.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er store sko, som jeg skal udfylde efter Jørgen Jørgensen. Han har gjort et fantastisk arbejde for kommunen og SF i sin tid som formand og byrådsmedlem. Jeg går til min nye opgave med ydmyghed, og er naturligvis opmærksom på, at jeg som formand hele tiden skal gøre mig fortjent til den tillid SF-Sønderborgs medlemmer har vist mig”, siger John Brandt i en pressemeddelelse.

Jørgen Jørgensen har været valgt for SF til byrådet i tidligere Nordborg Kommune fra 1986-1990 samt yderligere to perioder. Hertil kommer perioden 2010-2014 i byrådet i Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er mig en glæde at kunne give stafetten videre til John Brandt. For mig personligt, har det været en stor ære og meget meningsfyldt at være formand for SF-Sønderborg. Men tiden er også kommet til, at yngre kræfter tager over. Og med John Brandt som formand, er jeg sikker på, at SF-Sønderborg er i gode hænder”, siger Jørgen Jørgensen.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...