Forslag til udligningsreform koster Sønderborg Kommune millioner

31. januar 2020 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Torsdag fremlagde fungerende finansminister Morten Bødskov og social- og indenrigsminister Astrid Krag, regeringens udspil til en ny udligningsreform som fremover skal være gældende, når pengene skal fordeles mellem de såkaldte rige og fattige kommuner i Danmark og, hvis regeringen kan samle et flertal på Christiansborg, vil det betyde færre penge i Sønderborg Kommunes kommunekasse.

I dag får Sønderborg Kommune omkring 546 millioner kroner i udligning, hvilket i gennemsnit svarer til 7756 kroner per borger i kommunen i udligning fra andre kommuner og staten, men det vil der bliver ændret på, hvis regeringen får sin vilje.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fremover, hvis regeringen kan finde flertal for den nye udligningsreform, vil Sønderborg Kommune få 10.272.000 kroner mindre end i dag i udligning. Det viser en detaljeret opgørelse som SønderborgNYT fredag har modtaget fra Social- og Indenrigsministeriet.

Borgemester Erik Lauritzen fortæller til SønderborgNYT, at de 10 millioner ligger indenfor den ramme på 10-15 millioner kroner, som han havde regnet med, men at det kan betyde besparelser:

“10 millioner kroner er mange penge og det betyder, at de besparelser, som vi har planlagt til budgettet for 2021 ikke rækker, så vi skal altså finde flere besparelser”, siger Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge beregninger fra DR havde Sønderborg Kommune sidste år behov for 66.733 kroner pr. indbygger for at dække alle udgifter – lige fra daginstitutioner, til biblioteker, handicappede, ældrepleje og overførselsindkomster til blandt andet førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere.

Blev udligningen afskaffet og pengene blot fordelt efter antal indbyggere, skulle Sønderborg Kommune hæve kommuneskatten fra 25,7 til 30,1 procent for at få råd til det samme som i dag, viser tal fra Social- og Indenrigsministeriet, i følge DR.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune har – ifølge DRs beregninger – de seneste fem år fået et dårligere grundlag for at opkræve skat, hvilket har betydning for, om Sønderborg Kommune kan klare sig selv, har behov for økonomisk hjælp eller skal sende penge videre til andre kommuner.

28. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Altid Vikar i Huholt fik brug for mere plads

28. marts 2024 Erhverv

Gennem et par år har Kasper Sauer siddet i Huholt og sendt vikarer ud til det pædagogiske, sundhed- og psykiatrifaglige område. Han og familien var flyttet fra Nordsjælland og hjem til det sønderjyske og som salgsdirektør i Altid Vikar skal Kasper Sauer lave nye samarbejdsaftaler og rekruttere vikarer til hele Syddanmark. “Det er gået rigtigt […]

Læs mere...