Fredag kan du købe billet til det kinesiske Nytårsshow

1. december 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 17. januar 2020 er det atter tid til en af nytårets store traditioner i koncertsalen i Alsion, det store kinesiske nytårsshow. Begivenheden er startskuddet på tre ugers markering af det kinesiske nytår, som er en festival med en række store og små arrangementer.

Nytårsshowet er hvert år et samarbejde mellem Sønderborg Kommune og den kinesiske ambassade i København og går på omgang mellem de kinesiske provinser. Denne gang står Shenzhen Opera and Dance Theatre Company på scenen. Det er en trup bestående af kunstnere udi akrobatik, sang, dans, ballet, musik og performance, der i grupper har brugt de sidste to år på at rejse kloden tyndt med deres shows.

Artiklen fortsætter under annoncen

Publikum i Alsion kan igen forvente sig en imponerende og berigende aften, skriver Sønderborg Event.

Selve showet starter klokken 19. Men allerede fra klokken 18 kan interesserede opleve – og selv prøve kræfter med – kinesisk kunsthåndværk så som papirklip og kinesiske knuder.

Billetterne til nytårsshowet bliver sat i salg på fredag klokken 10. De koster 20 kroner stykket og kan købes HER på LINKET 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...