Fredag kan du opleve symfoniorkestret spille Bachs Juleoratorium

15. december 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

Der er ganske ganske få billetter tilbage til en storslået koncert og dermed har du mulighed for at tage en tur i Koncertsalen i Alsion fredag og nyde, når Sønderjyllands Symfoniorkester klokken 20 blænder op for Bachs Juleoratorium.

Symfoniorkestret oplyser, at torsdagens julekoncert er udsolgt.

Bachs Juleoratorium er et af hans mest berømte og oftest opførte kirkelige værker.

Juleoratoriet er skrevet som seks forskellige kantater for juletiden.

Ved dette års koncerter opføres de tre første kantater af Juleoratoriet, nemlig de kantater, som fortæller historien om Jesu fødsel.
Artiklen fortsætter under annoncen

Fortællingen begynder altså med evangeliet, som vi kender fra juleaften, hvor Josef og den gravide Maria drager til Betlehem, og hvor hun om natten føder sit barn, og kalder ham Jesus.

Bach skrev sit Juleoratorium som en del af en storslået plan om at lave musik til alle teksterne i kirkeåret, ikke bare i et enkelt kirkeår, men igennem en årrække. Bach skrev flere end 300 kantater, heraf eksisterer de 209 i dag.

Billetter

Kontakt orkestrets administration på [email protected] eller telefon 79 30 11 50, Kontoret er åbent mandag til fredag mellem klokken 9 og 14.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...