Fredag sikrede Egen UI sig den tredje udesejr på stribe

5. september 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

Egen UI plejer at have det svært i udebane-kampene – men i aftenkampen mod Bramdrupdam, fredag aften, sikrede Egen sig sæsonens tredje udesejr på stribe. Det er aldrig sket før og samtidig var det holdets sjette sejr i træk – det er heller aldrig sket før.

En fantastisk start på turneringen i fodboldens serie for Als-holdet fra Guderup: 6 kampe, 6 sejre, 18 point, en plus-målscore på 18 og mindst 8 points forspring til rækkens nummer 2 – Det er vildt.

Efter 15 minutters spil opsnapper Malaya bolden lidt uden for feltet, og efter et par frække driblinger lopper han iskoldt bolden i mål til Egen føring på 1-0. Efter 40 minutters spil bringer Steffan Clausen Egen foran med 2-0 på et hovedstød efter hjørnespark flot udført af Egholm. Og i 2. halvleg blev der i det 52. minut begået straffespark mod Malaya efter nogle flotte og snævre driblinger i målfeltet. Kristoffer Vinther scorede sikkert til slutstillingen 3-0, oplyser træner Martin Prokopek i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var naturligvis glæde i Egen-lejren efter kampen; men stemningen var dæmpet, idet Oscar Brodersen måtte udgå med en slem ankelskade ved stillingen 1-0, og Andreas Buch pådrog sig en lyskenskade senere i kampen.

Kampen blev afviklet på det helt nye og flotte kunststofbaneanlæg ved Bramdrupdam-hallerne. Et meget flot anlæg med tre kunststofbaner.

“Den næste opgave for Egen-holdet er på hjemmebanen i Guderup, Linak Arena, søndag den 13. september kl. 13.00 mod Seest”, siger Martin Prokopek.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...