Fredagens kamp bliver meget afgørende for Egens Jyllandsseriehold

Pressefoto
Pressefoto
25. oktober 2021 Sport Skrevet af: Redaktion

Det bedste pointresultat nogensinde i fodboldens Jyllandsserie for fodboldklubben Egen UI på Als er en realitet inden den afgørende hjemmekamp mod Esbjerg FB på fredag kl. 19.30.

21 point efter 13 kampe her i den 7. sæson og en tredjeplads i rækken er, hvad den lille klub har præsteret indtil nu i denne efterårssæson – imponerende, lyder det fra træner Martin Prokopek.

Efter sejren på 4-2 på udebane over Skjern vil holdet fra Als med en sejr på fredag på 2-0 eller mere kunne spille sig på 2. pladsen i rækken. En 2. plads vil give en oprykningskamp til Jyllandsserie 1.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi håber rigtig mange fra lokalområdet, ja hele Als, vil komme på stadion på fredag og bakke vort unge hold op i denne afgørende kamp”, siger trænerduoen Martin Prokopek og Søren Vinther i en pressemeddelelse.

Der er gratis adgang til kampen, som spilles på kunstgræsbanen og alle er velkomne.

“Esbjerg vandt den omvendte kamp på hjemmebane med 3-1 og er et godt hold. Vi er opsatte på at give alt, hvad vi har og er ikke uden chance for at slutte på den spændende 2. plads, der giver adgang til en oprykningskamp”, siger Martin Prokopek.

27. marts 2025 Politik, Samfund, Sønderborg

Udvalgsformand drømmer om ungdomsvenligt byrum ved den gamle skøjtebane

27. marts 2025 Politik

Sønderborg Kommune har længe haft planer om at udvikle området omkring den gamle skøjtebane, men arbejdet er endnu ikke i gang. Teknik-, By- og Boligudvalget er i øjeblikket i planlægningsfasen og undersøger, hvordan området bedst kan udnyttes til at skabe et attraktivt og funktionelt byrum for både borgere og besøgende. Kirsten Bachmann, formand for Teknik-, […]

Læs mere...