Fredningen af Kurhusskoven kan ændre sig

1. oktober 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune har i en årrække ønsket at ændre på den fredede Kurhusskov, så den kommer til at fremstå mere åben og med græs i bunden. Det er hidtil afvist af Miljøstyrelsen, men nu har den ændret holdning og vil give lov til en mere bred tolkning af fredningen.

”Jeg er rigtig godt tilfreds. Vi har i flere år været kede af, at vi nærmest ikke kunne røre skoven, og at den groede til. I foråret besluttede vi at gøre endnu et forsøg på at få lov til at ændre i hvert fald noget af skoven til en mere parklignende drift, og vi inviterede naboer og andre interessenter på skovtur for at høre om deres ønsker. 14 af dem meldte sig bagefter til at arbejde sammen med os om et forslag og vi er nu i gang at med at lave et forslag til drift. Det er super, at Miljøstyrelse og Fredningsnævn har taget så positivt imod vores fornyede henvendelse, vi krydser fingre for en endelig godkendelse – og jeg glæder mig til at se skoven forvandle sig til et meget mere attraktivt område”, siger Teknik- og Miljøudvalgsformand Aase Nyegaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Af svaret fra Fredningsnævnet fremgår det, at det er en udtalelse fra Miljøstyrelsen, der ligger til grund for den ændrede kurs. Miljøstyrelsen har udtalt, at der efter dens opfattelse er vide rammer for driften af skoven og ikke noget i fredningsbestemmelser, der hindrer en parkagtig drift – og det henholder Fredningsnævnet sig til.

Håbet er, at Vej&Park allerede til foråret – under forudsætning af Fredningsnævnets godkendelse – kan begynde at tynde ud i skoven og dermed påvirke udtrykket i en mere lysåben retning. Udtyndingen skal gennemføres, så der bliver en god balance imellem udsyn under kronerne til Sønderborg Bugt på den ene side, og på den anden side undgå så meget lysindfald, at der er basis for, at nye træer skyder fra skovbunden.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...