Frelsens Hær beder virksomheder om hjælp til julehjælp

9. december 2021 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Frelsens Hær uddeler, hvert år julehjælp til trængte familier. Sidste år hjalp Frelsens Hær 8500 familier i Danmark med at købe julemaden, her i Sønderjylland hjalp vi, helt konkret, 500 familier. Julehjælpen er en hjælp til de familier, der ikke selv har råd til at holde jul og for mange af disse familier er årets julehjælp det, der redder julen. Det er det, der tænder lyset i børnenes øjne, og det er det, der gør, at maverne er fyldte med julemad juleaften.

Vores julehjælp består af en stor kasse med al slags mad og godter, der hører julen til. Derudover er vi heldige og privilegerede, at der hvert år er firmaer, der beslutter sig for at sponsorere noget ekstra til den øvrige julepakke for eksempel småkager, slik, cornflakes, shampoo eller legetøj, skriver Frelsens Hær i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi er afhængige af, at både private, fonde og firmaer donerer penge eller sponsorgaver til julehjælpen. Det er i den forbindelse, at vi har et håb om, at I vil være med til at støtte dette års julehjælp i Sønderjylland.

Da vi ved, at disse familier ikke kun er trængte til jul, bliver familierne også tilbudt forskellige aktiviteter den resterende del af året. Alle familier, der søger julehjælp, har mulighed for at sige ja tak til at deltage i vores øvrige tilbud. Frelsens Hær driver familieklubber, børneklub, musik, voksencafé, udflugter, økonomisk rådgivning, personlige samtaler og mulighed for bisidderfunktion ved møder m.m.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis jeres firma/fond har lyst at bidrage, kan det gøres ved en overførsel til vores konto i Danske Bank:

Reg.nr.: 4183 konto nr.: 4183104489. Det er selvfølgelig muligt at få en kvittering til regnskabet.

Hvis I har lyst, til at sponsorere varer eller penge, kan det aftales på telefon eller mail.

Vi vil være taknemmelige for ethvert bidrag og alt vil gå ubeskåret til at sikre trængte familier en god jul.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...