Frivillig Fredag for unge

21. september 2021 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Fredag fejres ‘Frivillig Fredag’ landet over, hvor især kommunerne takker foreningslivet med stor festmiddag og prisoverrækkelser. De frivillige hyldes for det kæmpe arbejde, de hver dag ligger i at gøre en stor forskel for deres medmennesker og lokalområde.

Det er jo i og for sig et helt vildt fedt koncept, men ofte er de unge ikke inviteret med til den slags – så hvor passer vi ind i billedet, når vi snakker frivillighed og aktivt medborgerskab? Lige præcis på det område kan vi se en dominans af den ældre generation og de mere etablerede foreninger. Det er på trods af, at Sønderborg vrimler med foreninger og fællesskaber, som unge kan tage del i, skriver initiativtagerne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er her ´Frivillig Fredag for Unge´ kommer ind i billedet. Vi vil også være med til at fejre de unge frivillige og den frivillige ånd. Det at være en del af noget større, og gøre en forskel for andre. Men hvis man ikke lige er en del af foreningslivet, hvordan skal man så vide hvor fedt det er? Og hvor skal man starte, hvis man gerne vil engagere sig?

Som nyuddannede verdensmålsambassadører har vi i samarbejde med Mejeriet taget initiativ til at holde ‘Frivillig Fredag for Unge’ på fredag kl. 14:00-18:00. Vi holder åbent hus og vi har inviteret en bred vifte af ungdomsforeninger, ungefællesskaber og ungdomspartier.

Artiklen fortsætter under annoncen

De står alle klar til at formidle, hvad de laver gennem aktiviteter, workshops, oplæg og lignende. Udover det har vi også arrangeret et inspirationsoplæg om, hvordan man starter sit eget samt brandtaler fra politikere og ungdomspartier om deres visioner for unge i Sønderborg.

Frivilligheden skal ned i øjenhøjde, og Sønderborgs unge skal i højere grad informeres om de mange spændende frivillige muligheder, der eksisterer i kommunen. Det er et vigtigt springbræt, der opfordrer til, at man træder ud af sin egen boble, og engagerer sig mere i sit lokalsamfund.

29. april 2024 Erhverv, Nordborg

Sponsoraftale sendte godt 23.000 kroner i kassen hos Nord-Als Boldklub

29. april 2024 Erhverv

Gennem sin sponsoraftale med OK og Kvickly Nordborg får Nord-Als Boldklub et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 23.324,04 kroner. Man kan støtte Nord-Als Boldklub ved at tanke hos Kvickly Nordborg. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen. ”Sponsoraftalen  har stor betydning for Nord-Als Boldklub. Pengene går altid […]

Læs mere...