Frivillige åbner Mødrehjælpen i Nordborg

3. april 2014 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Inden længe åbner Mødrehjælpen i Nordborg en genbrugsbutik i Nordborg og det er tanken, at mødre skal kunne finde tøj til sig selv og til børn op til 12 år.

Her er nogle af ildsjælene bag den lokale Mødrehjælpen.

Her er nogle af ildsjælene bag den lokale Mødrehjælpen.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Når først børnene er blevet 12, så er det svært at få dem i brugt tøj, siger formanden Lene torsdag aften i Nordborg Hus, hvor der blev holdt en generalprøve på fremtidens infomøder. En stor del af bestyrelsen var troppet op sammen med en gæst, der overvejer at blive frivillig. Og så sad den lokale Jan Callesen fra Dansk Folkeparti i lokalet.

– Mødrehjælpen i Nordborg skal køres af frivillige, så meget af rådgivningen gives via kontoret i Odense. Men vi skal have frivillige på kurser, så de kan blive bisiddere og tage med mødre i Statsforvaltningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Måske undrer nogle mennesker sig over, vi ikke placerede os i Sønderborg. Men det er jo sådan, at mange mennesker her i Nordborg, Guderup og Havnbjerg er ramt af de store fyringsrunder, så mange enlige mødre og familier er trængte, siger Lene. Derfor agter Mødrehjælpen at stå klar med Babypakker, der indeholder alt det, der skal til, når et lille nyt menneske ser verdens lys.

Der kommer sandsynligvis også en ordning, så frivillige tropper op med kager og andet godt, så der kan holdes en god

Artiklen fortsætter under annoncen

Jan Callsens hjerte banker for alt, der kan gøre det endnu bedre at bo i Nordborg.

Jan Callsens hjerte banker for alt, der kan gøre det endnu bedre at bo i Nordborg.

børnefødselsdag for klassekammeraterne selvom der slet ikke er råd til det. Julehjælp er også skrevet på ønskelisten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Drømme koster penge

Mødrehjælpen i Nordborg vil rigtigt meget og der er masser af frivillige der nok skal hjælpe til. Men alligevel koster alting penge. Det har bestyrelsen heldigvis tænkt igennem.

– Vi skal have søgt sponsorater og fonde ligesom vi skal have en snak med kommunen om, hvordan vi kan arbejde sammen, siger Lene. Og ordet “Kommunen” får Jan Callesen frem i stolen:

– Jeg vil gerne hjælpe, for jeg synes, det er alletiders, at i gør noget her i Nordborg. Det ligger ligesom i kortene, at mange enlige mødre lander her, fordi det er her, der er billige lejligheder, som er klar til indflytning. Derfor er det også her, der er brug for jer, siger Jan Callsen og løfter sløret for, at han faktisk har været med i det skjulte i en tid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sammen med den nye forenings næstformand, Anne, snakkede han hele ideen igennem og har blandt andet hjulpet med at finde lokaler.

– Vi siger ikke, hvor de præcis ligger, inden vi har skrevet kontrakten, siger formanden Lene.

Meld dig bare

Hvis du vil bruge tid og energi på at hjælpe med at hjælpe, så hold øje med Sønderborg Nyt, der løbende vil annoncere foreningen infomøder. Der er altid brug for hjælpende hænder. Både til praktiske ting, bisidderjob, pengejagt og oplysning.

 

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...