Frivillige brandmænd fik reddet mand ud af kornsilo

26. juli 2022 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Indsatsleder Bo Olesen fra Sønderborg Brand og Redning fortæller til SønderborgNYT, at redningsindsatsen i en kornsilo hos Brdr. Ewers på Mommarkvej på Sydals er slut.

“Det var et omfattende arbejde, det var varmt og også hårdt for de frivillige brandmænd fra Sydals og Augustenborg”, siger indsatslederen og forklarer:

“Gennem tre timer fik vi gravet korn væk fra den uheldige, som var landet i siloen og til sidst fik vi ham ud gennem et hul, som vi havde lavet i såkaldt jordhøjde og vi fik ham over i en ambulance, der kørte ham til tjek på sygehuset”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der blev ringet 112 omkring klokken 12:30 og indsatslederen fortalte klokken 15:45, at opgaven var løst.

I første omgang var det alene frivillige brandmænd fra Sydals, der var på opgaven, men efter en tid blev der ringet til Augustenborg, som sendte forstærkning.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...