Frode Kristoffersen er død

Arkivfoto

Arkivfoto

23. marts 2016 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Tidligere journalist og europaparlamentariker Frode Kristoffersen, der er født og opvokset i Sønderborg, døde tirsdag efter længere tids sygdom.

Det oplyser TV Syd.

Han blev 84 år.

Han var i en årrække korrespondent for DR i flere europæiske storbyer. Han rapporterede blandt andet fra Berlin, London, Bruxelles, Strasbourg og Bonn, hvilket for alvor slog hans navn fast.

På sin rejse rundt i EU-landene inviterede han danskerne med indenfor på Frodes Forunderlige Rejse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Programmerne blev sendt i bedste sendetid i 1993 til 1994 på DR, og de blev en stor seersucces.

I 1988 blev han medlem af Europa-Parlamentet for de Konservative som suppleant og sad til 1989. I 1994 blev han selv valgt ind i parlamentet, hvor han sad frem til 1999.

Selv om Frode Kristoffersen var en berejst mand, holdt han fast i Sønderjylland, hvor han voksede op, hele livet.

Den sidste tid boede han i Aabenraa. I det sønderjyske er han blandt andet kendt for at fortælle om Sønderjyllands historie i serien Frodes Historier på TV Syd, der blev vist i 2002 og 2010.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han startede sin karriere som journalistelev ved Tønder Amtstidende i 1948. Sidenhen var han skrivende journalist og redaktionssekretær på en række dagblade. Han lagde både vejen forbi Jyllands-Posten, Ritzaus Bureau og Radio Syd.

Frode Kristoffersen skrev flere bøger om sit arbejde som korrespondent og politiker i Europa og om sin hjemstavn i Sønderjylland.

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...