Frontfigur fra ‘Jobcentrets Ofre’ på besøg i Sønderborg

10. september 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Der er Jobcenter-sager i Sønderborg, som ikke bliver kørt helt efter de intentioner, der er bag de paragraffer, som Jobcentrets medarbejdere bruger, når de hjælper borgerne. Det fortæller Kim Madsen, som er en af initivtagerne til Facebook-gruppen: Jobcentrets Ofre.

“Det er da et underligt navn at give gruppen og jeg vil altså lige sige, at jeg ikke ser mig selv som offer”, siger en kvinde, som sammen med fem andre lokale mennesker, mødte Kim Madsen ved Torve-Hallen i Sønderborg.

Kim Madsen afslører, at der var flere navne i spil, da netværksgruppen skulle oprettes.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg sendte dem alle til Dansk Sprognævn og bad dem fortælle os, hvilket navn der var det bedste. Og de sagde, at det er Jobcentrets Ofre”, siger Kim Madsen, som sad og lyttede til de historier og erfaringer, som de lokale ‘Jobcenter-ofre’ ville dele med ham.

Blandt de fremmødte var Jørn Thrane fra Ligeværd Sønderborg og han var meget klar i mælet:

“Her i Sønderborg er Jobcentrets ansatte der kun for sig selv. De hjælper ikke ledige i job”.

De dårlige sager skal beskrives

Artiklen fortsætter under annoncen

Kim Madsen fortæller, at han skal skrive et par månedlige blog-indlæg på hjemmesiden, Den Offentlige.

“Det gælder om at fortælle om de dårlige sager igen og igen – og så håbe, at der til sidst er nogle forvaltningsansatte eller politikere, der vågner op og gør noget ved det”, siger han. Kim Madsen er på vej landet rundt for at høre om forskellige sager, som han kan bruge i sine blog-indlæg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg ser helst, at dem, som jeg taler med, står frem med navn og gør de det, så skriver jeg også navnene på de medarbejdere, som har behandlet deres sager. Vi skal ikke beskytte eller skærme dem, som ikke gør deres arbejde ordentligt”.

“Målet er sagsbehandling og ikke sags-mishandling”, siger han og tilføjer, at der i mange af de kommunale jobcentre er en skidt kultur.

Ingen hjælp til nyuddannet akademiker

I foråret blev en ung kvinde fra Sønderborg uddannet fra Aalborg Universitet og nu er hun på jobjagt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I dag var jeg med hende til et møde på Jobcenter, hvor man ikke vil give hende et kursus, som vil stille hende stærkere. De beder hende bare skrive uopfordrede ansøgninger og så tilbyder de hende, at hun kan komme ud og arbejde gratis”, siger Jørn Thrane fra Ligeværd Sønderborg. Han mener, at Jobcenter burde betale for det kursus, som kan bringe hende tættere på job.

Kim Madsen fortæller, at det i mange kommuner er økonomien, der styrer, hvilken hjælp der gives. Og det bekræftes af Mikael Hertig, som er partrepræsentant for flere ledige sønderbogere.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Retssikkerheden fylder kun lidt og havde man fokus på paragraffer fremfor penge, så ville mange sager falde anderledes ud”, siger lokale Mikael Hertig, som har læst kommunalret på universitetet i Aarhus.

Ved bordet sad også Søren Thomsen fra Augustenborg, som har kæmpet med Jobcenter gennem hele syv år – og det seneste nye er, at myndighederne nu skal hjælpe ham til at få aktindsigt i hele sin sag.

“Jeg har det sort på hvidt”, siger han og viser et brev, der bekræfter det.

Du kan læse mere om Jobcentrets Ofre på Facebook.

 

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...