Frugterne af hidtidig indsats præger kommunebudgettet

27. maj 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Politikerne har fundet besparelser for 20 millioner kroner uden at skride til drastiske spareplaner, skriver Lokalavisen.

I forbindelse med budgetforliget 2016-2019 blev politikerne enige om, at der fra 2017 skal findes årlige besparelser for 20 millioner kroner.

De største besparelser er fundet i Arbejdsmarkedsudvalget og Sundhedsudvalget, hvor der skal bruges otte millioner kroner mindre hvert sted.

“Jeg vil nu hellere kalde det budgettilpasninger, fordi der er tale om, at vi nu er begyndt at høste frugten af den hidtidige indsats på især sundhedsområdet og så er der flere ledige, der er kommet i arbejde”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Venstre havde gerne set nogle effektiviseringer, men jeg synes ikke, der er grund til at lave dem, når det viser sig, at de ikke er nødvendige”, siger borgmesteren.

Besparelsen i Arbejdsmarkedsudvalget skyldes, at flere er kommet i arbejde – og også at udgifterne til førtidspension har været faldende gennem en årrække.

I Sundhedsudvalget skal der bruges færre penge, fordi den kommunale medfinansering til regionen er faldet. Kommunen betaler regionen for hver borger, der bliver indlagt. Bedre forebyggelse og efterbehandlingegør, at disse udgifter er reduceret.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...