Sundhedsudvalgsformand Helge Larsen, Socialdemokraterne, skriver:
I Fynshav har Bylauget, Fryndesholm Skole og Efterskolen Epos givet hinanden hånden på at stå for driften af et helt
nyt bevægelsesanlæg.
Til gengæld finansierer Sønderborg Kommune udstyr og anlæg.
Det har vi tirsdag besluttet i Sundhedsudvalget!
Som formand for Sundhedsudvalget er jeg meget stolt af dette helt fantastiske lokale engagement og samarbejde. Det tror jeg ikke findes andre steder.
Turister, borgere og elever kan derfor snart 24 timer i døgnet og gratis udfordre konditionen, styrken og balancen.
Tak til bylaug og skoler og tillykke til Fynshav.