Fynsk og Søn oplever ikke det Dansk Byggeri beskriver i undersøgelse

20. juni 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Bjarke Fynsk fra Fynsk og Søn i Nordborg har brugt meget af sin mandag på at snakke med medlemmer fra Dansk Byggeri og det skyldes den erhvervsvenlighedsundersøgelse, der netop er kommet fra Dansk Byggeri.

“Jeg oplever slet ikke de problemer, der fremhæves i rapporten og nu ved jeg, at andre lokale byggefirmaer heller ikke gør det”, siger Bjarke Fynsk til SønderborgNYT.

Som eksempel nævner han en byggesag, der blev behandlet i kommunen.

“Det tog kun 14 dage – og det er ikke den eneste hurtige sagsbehandling”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når Sønderborg ligger forholdsvis langt nede på skalaen i undersøgelsen, så må der være en forklaring et sted.

“Og den kan være, at hvis man regner tingene om i procenter, så er der måske ikke de store udsving fra nummer 1 til nummer 48”, siger Bjarke Fynsk. På en måde som at ti sekunder kan være forskellen på den kommende vinder af Tour de France og så 48. pladsen.

I april åbnede Sønderborg Erhvervsservice.

“Og det er alletiders idé med én indgang og så en kontaktperson, der finder svar på næsten ingen tid”, siger Bjarke Fynsk, der er lokal kontaktperson for Dansk Byggeri.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere om undersøgelsen HER

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...