Gammelfar Musik laver en sang til Børneland

14. juni 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Ringriderfestens Børneland får søndag den 14. juli besøg af Gammelfar Musik, der har lavet en Børnelandsang, som udkommer 14. juli.

Gammelfar er manden bag nogle af de for tiden mest viste danske musikvideoer på YouTube. Han laver parodier på kendte popsange og laver dem om til sjove børne-minecraft-universer, skriver Ringriderfesten.

“Det var sjovt at skrive om en konkret ting som ringridning og Børneland. Jeg har altid syntes ringridning var sejt, og nu har jeg fået lov til selv at prøve”, siger Gammelfar om skriveprocessen med ‘Op På Hesten’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Børnelandssangen er ikke en parodi på en kendt sang, men en helt ny og original sang skrevet af Gammelfar Musik. Sangen har en dobbeltbetydning om, at børn ikke skal opgive for hurtigt, hvis noget er svært, men man skal ’op på hesten’ og prøve igen. Den nye Børnelandsang udkommer fredag den 14. juni på alle digitale platforme.

“Vi som forældre kender måske ikke Gammelfar Musik – men det gør vores børn, bare spørg dem! Hvis de tit sidder med en iPad og enten spiller Minecraft eller ser YouTube, har de helt sikkert hørt en af hans sange”, siger Brian Jørgensen, formand for Børnekomitéen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

25. april 2024 Broager, Erhverv

AJ-Byg runder det kvarte århundrede i fin stil

25. april 2024 Broager

Allan Johansen er 47 år startede i lære i 1992 og blev udlært murer i 1996. I maj 1999 startede han murerforretningen AJ-Byg. Det ligger derfor fast, at han til maj kan fejre 25 års jubilæum. Murervirksomheden har siden 2017 været en enmandshær med udgangspunkt i Skodsbøl, hvor Allan Johansen også bor med sin familie. […]

Læs mere...